- Kysthotellet

Whistleblower:

Kære gæst, samarbejdspartner eller medarbejder

Hos Kysthotellet lægger vi stor vægt på ordentlighed, ansvarlighed og tryghed for alle, der har en tilknytning til hotellet. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg ved at gøre opmærksom på alvorlige eller kritisable forhold – uden frygt for negative konsekvenser.

Derfor har Kysthotellet etableret en whistleblowerordning, som kan benyttes af medarbejdere, gæster, samarbejdspartnere og andre med relation til hotellet. Ordningen giver mulighed for at indberette alvorlige forhold på en fortrolig og sikker måde.

Hvad er en whistleblower?

En whistleblower er en person, der vælger at sige fra og gøre opmærksom på alvorlige forhold, som ikke er i orden.

Vi er opmærksomme på, at det kan være vanskeligt at sige noget højt – særligt hvis man frygter sociale eller professionelle konsekvenser. Netop derfor har vi en whistleblowerordning, som gør det muligt at indberette forhold trygt og, hvis ønsket, anonymt.

Hvorfor har vi en whistleblowerordning?

Formålet med whistleblowerordningen er først og fremmest at beskytte den person, der indberetter et forhold. Kysthotellet accepterer ikke repressalier i nogen form, og alle indberetninger behandles fortroligt og med respekt for de involverede parter.

Du kan selv vælge, om du ønsker at oplyse dit navn, eller om du vil indberette anonymt.

Hvornår kan whistleblowerordningen anvendes?

Whistleblowerordningen er beregnet til indberetning af alvorlige forhold, herunder blandt andet:

  • Strafbare forhold eller overtrædelser af gældende lovgivning
  • Grove eller gentagne overtrædelser af arbejdsmiljøregler eller væsentlige interne retningslinjer
  • Alvorlige personrelaterede forhold, såsom chikane eller krænkende adfærd

Ordningen omfatter ikke mindre forseelser, almindelige uoverensstemmelser eller utilfredshed med generelle vilkår, serviceydelser, kontrakter eller ansættelsesforhold. Sådanne forhold skal håndteres via hotellets normale dialog- og klagekanaler.

Du kan læse mere om, hvad whistleblowerordningen omfatter, og hvordan en indberetning behandles, i Kysthotellets whistleblowerpolitik.

Whistleblowerpolitik for Kysthotellet 

  1. Formål og værdigrundlag

Vi tilstræber at drive vores virksomhed med høj forretningsetik og behandle vores gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere med respekt. Kysthotellet arbejder for altid at efterleve gældende lovgivning og interne retningslinjer.

Formålet med denne whistleblowerpolitik er at sikre, at alvorlige forhold kan indberettes på en tryg, fortrolig og struktureret måde, så Kysthotellet kan undersøge og håndtere forholdene korrekt.

  1. Hvad kan indberettes

Whistleblowerordningen kan anvendes til indberetning af alvorlige forhold, herunder blandt andet:

  • Strafbare forhold, fx misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri eller bestikkelse
  • Alvorlige brud på arbejdssikkerheden
  • Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, herunder grov chikane
  • Seksuel chikane, dvs. enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner, som har til formål eller virkning at krænke en persons værdighed, herunder ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt arbejdsmiljø

Ordningen er ikke beregnet til almindelige personalesager, utilfredshed med ledelsesbeslutninger eller samarbejdsvanskeligheder, som normalt bør håndteres gennem den daglige ledelse.

  1. Hvem kan indberette

Følgende personer kan foretage en indberetning, hvis de har rimelig grund til at antage, at der foreligger alvorlige eller ulovlige forhold:

  • Alle medarbejdere på Kysthotellet, uanset ansættelsesform
  • Tidligere medarbejdere
  • Gæster på kysthotellet
  • Leverandører, samarbejdspartnere og øvrige interessenter med relation til Kysthotellet
  1. Hvordan indberetter man

Indberetninger kan foretages:

  • Skriftligt via e-mail til wb@kysthotellet.dk, eller
  • Ved direkte henvendelse til Kysthotellets direktør Klaus Lildholdt

Det er udelukkende direktøren og bestyrelsesformanden, der modtager og behandler indberetninger under whistleblowerordningen.

Indberetter modtager en bekræftelse på modtagelsen inden for 7 dage og en tilbagemelding om sagens udfald samt en begrundelse herfor senest inden for 3 måneder, i det omfang det er muligt og lovligt.

  1. Fortrolighed og anonymitet

Alle indberetninger behandles fortroligt. Oplysninger om indberetterens identitet deles kun med personer, hvor det er nødvendigt for sagens behandling.

Kysthotellet modtager som udgangspunkt ikke anonyme indberetninger, da det er vigtigt at kunne undersøge sagerne grundigt og følge op. Det kan dog aftales, at indberetterens identitet holdes anonym i den videre håndtering af sagen.

  1. Beskyttelse mod repressalier

Indberetter, der i god tro foretager en indberetning, er beskyttet mod enhver form for repressalier. Det betyder, at indberetter ikke må udsættes for afskedigelse, degradering, trusler, chikane eller andre negative konsekvenser som følge af indberetningen.

  1. God tro

Kysthotellet behandler alle indberetninger seriøst og med udgangspunkt i faktiske forhold. Det er derfor en forudsætning, at indberetter har rimelig grund til at antage, at de indberettede forhold er korrekte på tidspunktet for indberetningen.